Padel tennis i Århus

Padel tennis er efterhånden et hit i hele landet – ikke mindst i de større byer inkl. Århus. Som århusianer har du rig mulighed for at dyrke padel tennis, når det passer dig. Det kræver blot, at du booker dig ind på en af de lokale baner, som bliver flere og flere. Du skal i samme ombæring beslutte dig for, om du vil købe dit eget udstyr, eller om du vil betale en beskeden pris for at leje det nødvendige udstyr. 

Århus dækker som bekendt over et større geografisk område, hvorfor vi gerne vil klarlægge, hvor du finder byens forskellige baner. Læs denne guide og bliv klogere på de forskellige muligheder i lokalområdet.  

Aarhus Padeltennis, 8260 Viby

Aarhus Padeltennis kunne meget vel være det bedste bud, hvis man leder efter padelbaner i Århus og omegn. Med placeringen i 8260 Viby vil de fleste interesserede kunne komme til med bus, cykel, løbehjul og på gåben. En venlig opfordring lyder herfra på at booke en bane på nettet i god tid, da der i visse perioder kan være rift om banerne. Aarhus Padeltennis har dog en fin kapacitet med hele 6 baner. Der er tale om 6 indendørsbaner. 

På organisationens hjemmeside kan du både booke baner, finde en medspiller, finde info om åbningstider samt priser og meget andet. 

Aarhus Padeltennis har i øvrigt hængt bat op til fri afbenyttelse, ligesom de sælger padelbolde til favorable priser. 

  • Antal baner: 6 stk. 
  • Adresse: Gunnar Clausens Vej 13, 8260 Viby J

AGF Tennis, 8260 Viby

I 8260 Viby har man også mulighed for at besøge AGF Tennis, hvor man foruden alm. tennis kan spille padel tennis. Ønsker du at booke banen, så skal du enten melde dig ind i klubben eller alternativt benytte dig af muligheden for pay and play. AGF Tennis har udviklet et rigtig brugervenligt bookingsystem, som du kan benytte dig af, hvis du gerne vil booke en padelbane. Foreløbigt har AGF Tennis kun én padelbane, men fortsætter udviklingen, så kunne man meget vel forestille sig, at der bliver udvidet med flere baner. 

  • Antal baner: 1 stk. 
  • Adresse: Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby 

Match Padel Aarhus, 8240 Risskov

Match Padel Aarhus er også en af byens førende udbydere af padelbaner. Deres afdeling i Århus har hjemme i Risskov, hvor du finder hele 7 baner, heraf 2 udendørs- og 5 indendørsbaner. Match Padel Aarhus ønsker ikke kun at levere et højt antal baner, men også høj kvalitet. De yder desuden den fornemme service, at det er gratis at låne både bat og bolde. Du skal derved ikke tænke på at investere i en masse dyrt udstyr. 

Timeprisen for leje af baner afhænger af to faktorer – sæson og valg af klippekort. Det er pt. muligt at købe fra 5 til 80 timer, som skal bruges inden for 12 måneder. Find yderligere info om banerne, åbningstiderne og priserne på deres hjemmeside.

  • Antal baner: 7 stk. 
  • Adresse: Sindalsvej 2, 8240 Risskov